Brændeovne

For mange mennesker er en brændeovn blot en brændeovn, men i det øjeblik man skal ud og investere i en, så er der pludselig en masse ting som man bør sætte sig ind i for at kunne vælge den helt rigtige model. At lede efter billige brændeovne er en klassisk start, men det er sjældent at det er prisen der er afgørende for hvilken model der vil passe til jeres behov.

Billige Brændeovne

Billede fra hwam.com

Her på siden vil du derfor finde en masse relevant information omkring det at have en brændeovn, det at tænde korrekt op i den for at få optimal energiudnyttelse, gennemgang af de mange modeller på det danske marked og rigtig mange andre informationer.

Nedenfor finder du en kort beskrivelse af de mest efterspurgte informationer og søger du yderligere information, så kan du klikke videre til det relevante sted på hjemmesiden der går i dybden med det pågældende emne.

Har du spørgsmål som du ikke føler, er besvaret ordentligt, så er du meget velkommen til at sende os en mail ved hjælp af vores mailform som du finder ved at klikke her.

Oversigt

Ved at klikke på nedenstående link kan du springe direkte ned til det pågældende afsnit. Alternativt kan du også blot scrolle nedad med musen eller piletasterne.

Udseendet

For de fleste af os har udseendet på en brændeovn stor indflydelse når vi skal ud og købe en ny. I dag er en brændeovn blevet et møbel som mange andre og derfor er det også vigtigt, at den ikke kun tjener en funktion i hjemmet, men også at den tager sig pænt ud. I mange hjem er det kommet så vidt, at den er blevet et signal af noget eksklusivt og overskudsagtigt.

Når du leder rundt på nettet, så vil du ikke kun falde over de mange fabrikanter som f.eks. Morsø, Rais, Heta og alle de andre producenter, men du vil også opleve, at de hver især har mellem 10 – 50 forskellige ovne i varierende designs og størrelser.

Nogle brændeovne er runde og andre er firkantede, nogle er høje og andre er lave, nogle står på gulvet og andre hænger på væggen. Med mere end 20 forskellige mærker i Danmark og med 10 – 50 variationer indenfor hvert mærke, så er det svært ikke at kunne finde en brændeovn man kan lide. Det svære ligger i at skulle beslutte sig for kun én bestemt model. Dertil kommer naturligvis, at der løbende lanceres nye og smartere modeller efterhånden som brændeovnsproducenterne bliver dygtigere.

En af de seneste nyskabelser indenfor design er, at man har valgt at benytte skjulte hængsler, næsten usynlige svejsninger og har placeret betjeningsgrebet så det ikke sidder i vejen for glasruden. Derudover har mange modeller indbygget en form for enten rudeskyl eller har på anden måde forsøgt at minimere den sod der kan sætte sig på glasset og dermed mindske oplevelsen af ilden og det brændende træ.

Overordnet set kan man dele brændeovne op i 5 kategorier indenfor udseende:

  • Moderne ovne
  • Klassiske ovne
  • Væghængte ovne
  • Stål ovne (også kaldet S ovne)
  • Indsatse

Ved at klikke på de ovenstående links kan du kommer til sider der indeholder information omkring de enkelte typer ovne.

Mærker og modeller

Som nævnt tidligere findes der mange forskellige producenter af brændeovne i Danmark og nogle af dem er mere kendte end andre. Nogle producenter går meget op i designet og er generelt lidt dyrere i pris, mens andre slår sig mere på at producere billige brændeovne som dog stadig har den krævede funktionalitet.

Nedenstående liste er ikke udtømmende for det danske marked, men giver et godt overblik over de største og mest kendte brændeovnsproducenter/-mærker. Dertil kommer naturligvis alle de producenter og mærker vi finder i landene ude omkring os, med Sverige og Tyskland som de mest åbenlyse. Der er et hav af muligheder. Inden du importerer noget fra udlandet, så husk på, at der er nogle regler og godkendelser som gælder specifikt for Danmark og som brændeovnene skal leve op til for at være lovlige.

I alfabetisk rækkefølge vil du på denne side kunne læse mere omkring:

  • Aduro
  • Asgård
  • Contura
  • Dschin
  • Handöl
  • Heta
  • HWAM
  • Jydepejsen
  • Jøtul
  • Lotus
  • Meteor
  • Morsø
  • Nordpeis
  • Rais
  • Scan
  • Schmid
  • TermaTech
  • Westfire
  • Wiking

Hvert enkelt af ovenstående links vil bringe dig videre til en side specifikt omkring det enkelte mærke og/eller model af brændeovn.

Priser

Når man skal ud og investere i en brændeovn, så er det for de fleste mennesker ikke helt ligegyldigt hvad den koster. For mange er det et spørgsmål om hvad der er råd til i budgettet, samt om det økonomisk vil være en god ide i forhold til de penge der vil kunne spares på varmeregningen ved i stedet at varme huset op ved hjælp af brændeovnen.

De nyeste og største brændeovne vil i de fleste tilfælde være dem som koster de fleste penge, men en anden ting der kan have indvirkning på prisen er hvorvidt brændeovnen gør brug af avanceret teknologi. F.eks. gør Aduro brændeovnene brug af en patenteret løsning som de kalder Aduro Tronic. Ved hjælp af denne lille anordning kan det sikres, at ilttilførslen bliver optimal og derved sikrer, at brændeovnen får den maksimale brændværdi ud af træet. Af gode grunde koster denne type teknologi ekstra penge, men det er absolut noget der er værd at overveje inden man køber.

Fordi mange brændeovne ikke er helt billige, så vil mange være tilbøjelige til, at gå ud og lede efter en brugt brændeovn. Som udgangspunkt behøver det ikke at være noget problem, men det er meget vigtigt at huske på, at der er noget der kaldes en prøvningsattest og som der er krav om skal foreligge ved enhver handel med brændeovne. Uden denne attest er brændeovnen ulovlig og vil ikke blive godkendt af skorstensfejeren. En ovn der ikke er godkendt vil kunne give dig store problemer med forsikringen i forhold til brænd (bl.a. skorstensbrænd) og andre skader der kan skyldes brændeovnen.

Når der skal handles brændeovn er det derfor en langt bedre ide, at lede efter gode tilbud eller alternativt se om det vil være muligt at forhandle prisen lidt ned. Det er sjældent at den udbudte pris er så fast, at den ikke kan komme længere ned og har du ikke held med at forhandle prisen ned, så kan det være, at du kan opnå nogle besparelser på eksempelvis installation og/eller ekstra tilbehør.

Installation

Uanset om dit hjem har haft en brændeovn installeret tidligere eller om det er første gang, så vil der være en installationsproces som du kan vælge at klare selv eller få fagfolk til at hjælpe dig med. Vi vil anbefale, at du gør brug af fagfolk da der er mange regler du skal kende til for at leve op til kravene for brændeovne og fordi det vil sikre en hurtig godkendelse af skorstensfejeren.

Skal der installeres en helt ny skorsten i huset fordi I enten ikke har haft brændeovn tidligere eller fordi I har valgt at flytte den til et andet sted i huset, så er det en større operation og noget som det er en god ide at få hjælp til. I vores artikel omkring installation af brændeovne kan du læse mere om hvem du kan få til at hjælpe dig i de forskellige områder af landet, samt hvad du kan forvente dig at det vil koste.

Energi, CO2 og miljø

Et af de populære emner når det kommer til brugen af brændeovn som opvarmningskilde i hjemmet er hvordan effekten er på miljøet. I forbindelse med de seneste klimatopmøder har der været meget snak omkring reduktion af CO2 udslippet og Danmark har forpligtet sig til at skære mængden af CO2-udslip ned i betydelige mængder som følge af Kyoto-aftalen.

Her gavner brændeovne på regnskabet, da en brændeovn som udgangspunkt er CO2-neutral. Fordi brændeovne brænder træ og træer optager og binder CO2 i forbindelse med fotosyntese, så vil den mængde CO2 der bliver sendt ud når træet brændes modsvare lige præcis den del som den tilsvarende mængde træ har ophobet. Regnskabet bliver derfor en nul-effekt.

Derfor vil du også finde rigtig mange producenter af brændeovne som slå på det gode ved at bruge deres produkter for at gøre noget godt for miljøet. Det lyder naturligvis godt og i forhold til mange alternativer er det en bedre løsning, men det betyder ikke, at der ikke sendes CO2 ud i luften. Derudover bliver der i forbindelse med afbrændingen af træet udsendt flere andre skadelige partikler i luften og specielt hvis forbrænding ikke er optimalt, kan denne mængde være betydelig. Læs mere om hvordan du får optimal forbrænding her.

Flere producenter, bl.a. Morsø, går meget op i at minimere udslippet af skadelige partikler og der arbejdes konstant på at reducere tallet ved brug af blandt andet filtre mv. På sigt vil vi helt sikkert se en masse brændeovne som vil blive ende mere miljøvenlige. Partikelemission er i øvrigt også et af de punkter som man skal have styr på for at kunne modtage Svanemærket og du kan derfor være sikker på, at producenter som har Svanemærkede brændeovne har fokus på netop denne del.

Slutteligt er der hele varmeregnskabet og den økonomiske fordel i at have en brændeovn. Når ovnen er indkøbt og installeret, så er den eneste ekstra udgift at der skal bruges træ til afbrænding. I vores afsnit omkring billigt brænde kan du læse mere om hvor du kan købe brænde og hvad du kan forvente at det koster. Husk dog stadig på, at du kun for det optimale ud af det, hvis du sørger for at foretage korrekt afbrænding. Bruger du vådt træ eller giver ilden for lidt luft, så kan du risikere at om mod 70 procent af energien går til spilde.

Hygge og varme

For rigtig mange mennesker er det at have en brændeovn forbundet med den gode danske ”hygge”. Der er noget dragende over det at kigge ind i ilden og man kan slappe helt af og få skuldrene til at falde ned efter en hård arbejdsdag.

Varmen og lyden fra træ der brænder er noget ganske særligt og den følelse det giver de fleste mennesker er noget som man gerne vil betale for.

Skorstene og tilbehør

Når man har investeret i en brændeovn, så er den ikke meget bevendt uden at der er en skorsten til at lede røgen væk. For mange er en skorsten ikke noget man tænker på, men der er flere ting som gør den til en væsentlig del af installationen. For det første så er skorstenen afgørende for at du kan opnå en optimal afbrænding af træet. Hvis en skorsten ikke har det rette aftræk, så kan der ikke ledes nok røg og luft væk og forbrændingen vil derfor blive dårligere.

En anden ting som er vigtigt ved skorstene er, at de skal tage sig pænt ud hvis man har en version som er synlig indvendig. Nogle brændeovne har deres skorsten inde i væggen, mens andre blot lader den gå lige op i luften og ud igennem loftet. Jo mere man kan se af en skorsten, desto vigtigere er det, at den tager sig pænt ud.

Slutteligt er det vigtigt, at skorstenen er designet så den kan holde længe. Ting som er vigtige at lægge mærke til er hvorvidt både inderrør og yderrør er rustfri, samt at de er fuldsvejsede så vand hindres i at kunne trække ind.

Derudover kommer der naturligvis alt hvad man kan ønske sig i tilbehør. Her kan der blandt andet være tale om pejsesæt, brændeholdere, askespande, gulvplader og meget mere. For flere ideer til nyttigt ekstra udstyr kan du se mere i vores afsnit med tilbehør til brændeovne.

Korrekt (og forkert) fyring

De fleste har nok prøvet at tænde ild til træ der ikke var helt tørt og har oplevet den røgudvikling det giver. At tænde op i træ der ikke er tørt nok vil ikke give en optimalt forbrænding og vil heller ikke give den fulde værdi af træet.

Derfor har vi skrevet en artikel omkring hvordan man sikre sig en korrekt og optimal fyring, så man får mest muligt ud af sin brændeovn. Rådene er enkle og lette at følge, men hvis man ikke kender til dem eller tænker over dem, så gør man det ikke.

Vi håber, at du vil finde det du søger her på siden. Som sagt er du meget velkommen til at kontakte os via email hvis du har spørgsmål eller kommentarer. Uanset om du leder efter billige brændeovne, billigt brænde eller blot vil have gode råd om optænding, så finder du svarene her på siden.

Der er lukket for kommentarer.