Aduro-tronic – Nem og optimal forbrænding i brændeovnen

At gøre brug af en brændeovn virker måske enkelt og lige til at gå til, men når det kommer til stykket er der flere ting som er vigtige at have styr på for at få det maksimale udnytte ud af træet og ovnen. I vores artikel omkring den optimale forbrænding kan du læse mere om hvordan du sikrer dig den bedst mulige udnyttelse af træet, samt hvilke ting du i hvert fald ikke skal gøre når du tænder op i brændeovnen.

Et af punkterne på listen handler om at man kun kan opnå den maksimale udnyttelse af træet hvis man sikrer, at der tilføres nok ilt til forbrændingsprocessen. Tilføres der for lidt ilt, så risikerer man, at ilden dør ud og kommer der for meget ilt, så sker forbrændingen for hurtigt.

Firmaet der producere Aduro brændeovnene har erkendt, at styring af luftindtaget er væsentligt, men at de færreste mennesker har lyst til at stå og holde øje med deres brændeovn hele tiden. Derfor har de udviklet et patentanmeldt koncept de kander Aduro-tronic.

Konceptet er kort fortalt, at denne lille mekanisme kan styre spjældet på brændeovnen og derfor holde styr på hvor meget eller hvor lidt ilt der tilføres til forbrændingen. Det eneste du skal gøre er at tænde op i brændeovnen også klarer systemet resten.

70 procent yderligere effekt

Aduro har udført tests på systemer hvor spjældet på brændeovnen har været indstillet forkert og har kunnet konstatere, at en forkert indstilling kan øge forbruget af træ med helt op til 70 procent i forhold til brændeovne der gør brug af Aduro-tronic.

Da træ reelt er den eneste omkostning ved at benytte en brændeovn (efter den er købt og hvis man ser bort fra skorstensfejeren), så betyder det, at en investering i en Aduro-tronic løsning kan give dig betydelige besparelser på din træudgift. Dertil kommer naturligvis at du slipper for at skulle spekulere på om spjældet er indstillet korrekt.

Besparelsen er vigtigt at have i baghovedet når man overvejer om man vil investere i en brændeovn som har Aduro-tronic installeret. På Aduro 1, 2, 3 og 4 brændeovne er det et tilvalg man skal gøre (ovnene er forberedt til det), men automatikken kommer som standard på Aduro 6 modeller.

Bedre forbrænding er bedre for miljøet

En sidste væsentlig ting man skal huske på når man overvejer Aduros løsning er hele miljøspørgsmålet. Ved at opnå en optimal forbrænding vil man også minimere det antal af skadelige partikler som ens brændeovn sender ud gennem skorstenen. Da de fleste mennesker har naboer, samt selv af og til bevæger sig rundt omkring deres bopæl, så ville alle parter formentlig sætte pris på at partikelemissionen reduceres mest muligt. Specielt fordi flere af disse partikler formodes at være kræftfremkaldende.

Hvis du vil vide mere om produktet så kan du altid kontakte Aduro. Dette kan gøres via enten deres hjemmeside på www.aduro.dk eller alternativt via e-mail på info@aduro.dk.

Vil du besøge virksomheden, så finder du dem på adressen: Silkeborgvej 765, 8220 Brabrand.

Dette indlæg blev udgivet i Aduro og tagget , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *